EN NY RAPPORT AFSLØRER, AT HACKERE SÆTTER EKSTRA HÅRDT IND OP MOD HØJTIDERNE. FOR EKSEMPEL STEG ANTALLET AF PHISHING-ANGREB MED OVER 150 % I UGEN OP TIL JUL 2018, SIGER UNDERSØGELSEN, DER KOMMER FRA IT-VIRKSOMHEDEN BARRACUDA NETWORKS.
Påsken står for døren, og den kommende tid er fyldt med påskefrokoster, hyggeligt samvær med familien, påskeharer og… hackerangreb! I en undersøgelse, foretaget af it-virksomheden Barracuda Networks, er 360.000 phishing-angreb på globalt plan blevet analyseret, og her fremgår det tydeligt, at der udføres flere angreb i dagene op til højtider, skriver Version 2. Ifølge rapporten steg antallet af angreb med mere end 150 % i ugen op til jul, mens de faldt markant igen allerede i ugerne efter højtiden. I en pressemeddelelse udtaler Peter
Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden:
“Vi kan registrere, at årstiden har stor indflydelse på antallet af spear phishing-angreb. Hackere intensiverer deres angreb i tiden op til helligdage og andre vigtige begivenheder på året, som fx i de dage, hvor danskerne får deres årsopgørelse.”
Backup er ikke helt så let som at klø sig i nakken, men vi har samlet tre gode råd til at sikre dine filer på bedst mulig vis.
Vær opmærksom på to typer angreb
Analysen fra Barracuda Networks viser, at det i høj grad er afpresnings- og phishingmails, der bliver brugt i forsøget på at lokke oplysninger ud af uskyldige internetbrugere.
Afpresning udgør 11 % af de undersøgte hackerangreb, og der er blandt andet tale om det udbredte fænomen sextortion. Her forsøger hackere at afpresse offeret med – ofte fiktive – sexvideoer, og det har vist sig at være en guldgrube. Modtager du en e-mail fra it-kriminelle, der truer med at sende private optagelser fra dit webcam til venner og bekendte, skal du straks melde det til politiet – og du skal aldrig overføre penge til vedkommende.
En anden meget brugt metode til at stjæle oplysninger fra uskyldige er phishing. Her dominerer såkaldte efterligningsmails, hvor hackerne udgiver sig for at være en anerkendt virksomhed, og det er vigtigt, at du bruger din sunde fornuft og husker, at hverken Skat, banken eller lignende ville bede dig om dine kontooplysninger i en e-mail.
Forbyg hackerangreb med antivirus
Påsken er lige op over, derefter kommer pinsen og en lang række helligdage, hvilket er lig med højsæson for hackere. Vil du beskytte dig selv mod angreb, er dit bedste forsvar et effektivt antivirusprogram, der beskytter din computer, din telefon og eventuelle tablets mod ulovlig indtrængen.
Modtager du phishingmails eller sextortionangreb på trods af dit forsvar, skal du bruge din sunde fornuft. Du skal ikke lade dig skræmme, og du skal ALDRIG udlevere personlige oplysninger via e-mail.
Comments