Medierne har de seneste dage været spækket med statistikker og advarsler om sexafpresning af både voksne og børn helt ned i de små klasser folkeskolen. Det har til gengæld være lidt tyndt med konkrete løsningsforslag og rådgivning. Det laver vi lige om på i dag!
Komplekse kodeord
En nem måde at skaffe sig adgang til private informationer som for eksempel nøgenbilleder eller andre private fotos er at lave det man kalder et brute-force angreb på målets kodelås af backup løsning eller computer. Et brute-force angreb fungerer på den måde at en række bots bliver sat op til at prøve tusindvis af forskellige kodeord hos forskellige brugere. Det kan være en specifik bruger der er målet, men det kan også være en specifik server eller app der er målet. I det sidste tilfælde bliver ofrene dem der har sikret sig dårligst og dem der går fri er dem der har de kodeord som er sværest for botten at gætte. Et sådan type angreb kan stå på i flere dage eller i nogle tilfælde tag få sekunder, så det er ikke muligt at reagere på det når først uheldet er ude.
Undersøgelser har også påvist at det ofte er nogen der kender offeret der står bag sexafpresningen, det kan for eksempel være en ekskæreste eller nogen i vennekredsen. Det er derfor super vigtigt ikke at give sit kodeord ud til kollegaer, klassekammerater eller lign., samt at opdatere sine kodeord med jævne mellemrum.
Uddannelse
Lær dine børn, at man ikke skal tage billeder med mobilen, som man ikke ønsker bliver offentliggjort, det gælder både billeder der kan bruges til sexafpresning og billeder der kan bruges til mobning. Det er ikke bare hackere der kan finde på at skaffe sig adgang til dit billedgalleri, flere forskellige populære app’s har også adgang til alle dine billeder.
Den seneste sag omkring dette var den populære russiske app, FaceApp. FaceApps servicevilkår giver virksomheden licens til at bruge fotos og andre oplysninger, der er uploadet af brugere til kommercielle formål, herunder er inkluderet navne, billeder fra galleriet og stemmer. Servicevilkårene siger også, at FaceApp muligvis fortsætter med at gemme brugerdata, også efter appen er blevet slettet.
En go tommelfingerregel er at man aldrig skal opbevare nogen som helst ukrypteret data på sin telefon, hvis det ikke kan tåle dagens lys.
Krypteret backup
Om man har nøgenbilleder på computeren eller ej, så er en krypteret backup af ens personlige filer og data er must for en moderne digital borger i dag. Det er desuden lovkrav for virksomheder under persondataforordningen. Når datatilsynet har flere gange i år udstedt gevaldige bøder til virksomheder, der ikke har styr på at låse kunders data forsvarligt inde bag en kryptering, så er det et udtryk for hvor en alvorlig sag der er tale om her. Hvis man vil sikre sig imod sexafpresning, så er en krypteret backup det stærkeste våben man kan tage i brug. En effektiv kryptering er i dag, den eneste måde du kan sikre, at det er dig og kun dig der har adgang til dine filer.
Hvis du allerede er blevet ramt af sexafpresning, kan du læse i næste artikel hvad du skal gøre for at komme ud af sagen bedst muligt. Er der tale om et nødstilfælde, er du velkommen til at ringe på 60 20 2000 og få hjælp af vores support team.
Opmerkingen