top of page
  • Forfatters billedeLene Petersen

Konflikt i Ukraine: Derfor skal din virksomhed holde ekstra øje med IT-sikkerheden

Hvis du har været i nærheden af et TV eller en nyhedshjemmeside det seneste stykke tid, har du nok ikke kunnet undgå at høre om konflikten mellem Rusland og Ukraine, der i øjeblikket finder sted i det østlige Europa.


Selvom det er langt væk fra Danmark og de fleste danske virksomheders hverdag, er der grund til at være opmærksom på konflikten selv her i landet. Særligt hvis du har en virksomhed, der er meget afhængig af, at jeres IT-systemer fungerer og er sikre. Flere medier melder nemlig om en øget risiko for digital svindel og cyberangreb på danske virksomheder som følge af konflikten. Særligt virksomheder, der har direkte kontkt med Ukrainske forretninger, bør være ekstra opmærksomme på, at deres IT-sikkerhed er god nok i tilfælde af et cyberangreb.

Hos MyData ligger IT-sikkerhed os naturligvis meget på sinde, og netop derfor kommer vi her med nogle gode råd til, hvordan du kan tage dine forholdsregler, så du og din virksomhed står stærkere, hvis uheldet skulle være ude, og din virksomhed bliver ramt af et cyberangreb.

Hav analoge muligheder for fakturering

Skulle uheldet være ude, er der risiko for, at virksomheden kan blive lukket ude af jeres IT-systemer. Skulle det ske, er det vigtigt, at I har taget jeres forholdsregler. Kan virksomheden på nogen måde køre videre uden digitale værktøjer, så hav det klar.

Det kan for eksempel være i form af analoge metoder til fakturering. På den måde kan du stadig sikre, at der kommer penge ind i virksomheden, selv hvis I er låst ude af jeres IT-systemer.


Vær opmærksom på angreb fra hackere i form af phishing og vedhæftede filer på mails Dette råd bør i virkeligheden gælde hele tiden, men specielt i disse tider er der ekstra grund til at være opmærksom på phishing-mails. Modtager du eller andre i virksomheden pludselig mails, som I ikke kender afsenderen på, mails, som vil lokke oplysninger ud af dig, eller hvor der er vedhæftede filer, så stop op, og vær opmærksom.

Det er som sagt altid en god idé at være på vagt over for ukendte mails, og du bør derfor være ekstra opmærksom, inden du klikker på links eller filer i de mails, du modtager. Du kan læse meget mere om, hvordan du undgår at falde i phishing-fælden lige her.

Hav backup i tilfælde af ransomware

Backup, backup backup. Det kan næsten ikke siges nok gange. Backup er altid en god idé, men specielt i disse tider er en backup af dit system en ekstra god idé. Skulle du blive udsat for et såkaldt ransomware-angreb, er der nemlig risiko for, at du bliver låst ude af hele eller dele af dine IT-systemer, og hackerne vil have dig til at betale et beløb for at lukke dig ind igen.

Det er ikke bare forstyrrende, men kan være direkte ødelæggende for din forretning, hvis du ikke har adgang til systemer, der er essentielle for driften af din virksomhed.

bottom of page