Danskerne arbejder hjemme som aldrig før grundet den globale virus og den kraftige stigning i svindel og fidusmageri der har fulgt med. Det er dog ikke altid at den digitale sikkerhed er på plads når man håndterer diverse arbejdsopgaver på sine personlige elektroniske enheder.
Det er blevet en anderledes hverdag for de mange tusinde danskere der dagligt tænder op for den bærbare, tabletten eller mobiltelefonen uanset om man arbejder hjemme eller ude. Hjemmearbejde er blevet en del af den nye norm, men skiftet fra computeren på arbejdpladsen til den bærbare derhejmme er for mange sket ret hurtigt. Det betyder ofte at sikkerheden på de hjemlige arbejdspladser halter bagefter og giver svindlerne mere eller mindre fri adgang, hvor man tidligere havde på arbejdet, hvor computerne normalt var sikret igennem en IT support eller igennem et IT firma.
Samtidig har den ansatte typisk en del apps liggende på de de private enheder, og netop disse apps er ofte en direkte bagdør for svindlere og hackere til at stjæle personlige oplysninger om både medarbejderen og ikke mindst firmaet som medarbejderen er tilknyttet. En undersøgelse viser at det kun er omkring halvdelen der har sat password beskyttelse op på de privat benyttede enheder, og det udgør en stor sikkerheds risiko for både den ansatte og firmaet.
Det er dog ikke kun de private enheder der er usikre, for selv hvis man tager arbejdscomputeren med hjem kan der være risiko for brud på datasikkerheden hvis medarbejderen besøger hjemmesider de ikke normalt ville besøge på arbejdespladsen. Finans bragte for nyligt historien om en undersøgelse af hjemmearbejdspladser i Danmark. Her har flere udspurgte indrømmet at de besøger hjemmesider med pornografisk materiale samt benytter ”Dark Web” fra deres arbejdscomputer, og det er her at de IT kriminelle har gyldne tider, da de igennem disse portaler kan installere programmer på forbrugerens computer som giver dem adgang til eksempelvis vigtige data og dokumenter.
Det er dog ikke udelukkende medarbejderen der er skyld i den manglende sikkerhed. Virksomhederne kan være mere interesserede i omsætning end at holde svindlerne ude, og det betyder at hvis medarbejderen kan klare arbejdet hjemmefra på en rentabel måde så er det ikke nødvendigvis højt på prioriteringslisten at IT sikkerheden er på plads, uanset om der arbejdes fra en privat computeren eller firmaets udstyr.
Hvis tendensen med at arbejde hjemmefra fortsætter, mener flere eksperter dog at vi bliver nød til at kigge mere på sikkerheden da IT kriminaliteten stiger støt. Flere og flere svindlere er begyndt at benytte computeren til økonomisk kriminalitet for både private samt virksomheder, og er man ikke opmærksom på dette kan det hurtigt blive en bekostelig affære.
Comments