Mange små virksomheder har ofte en falsk tryghed når det kommer til at blive snydt, svindlet eller bedraget via deres elektroniske enheder. Det kan være en håndværker, bager eller kørelærer der går med en opfattelse af at deres lille virksomhed ikke er i farezonen, og at IT sikkerheden er på plads med eksempelvis et gratis antivirus program.
Det er desværre ikke helt tilfældet, og på trods af nogle er heldige nok til at slippe for at skulle igennem hele forløbet med at genskabe sine data, eller lide økonomisk tab, så er det langt fra alle der er så heldige.
Vi har efterhånden levet et stykke tid i en digital tidsalder hvor udviklingen går stærkt. Det er ofte et kapløb imellem hackere og dem som prøver at stoppe dem, og skakspillet starter så snart du smutter på Google, Facebook, Twitter, Ekstra Bladet eller hvor man nu vælger at bruge sin tid online.
Udviklingen er gået så stærk at det kan være svært at følge med, men problemet er af cybertruslen er der 24 timer i døgnet, og har man ikke taget stilling til ens IT sikkerhed, vil man med stor sansynlighed blive ramt af den voksende trussel, før eller siden.
Nogle firmaer vælger at bruge interne konsulenter til at holde styr på deres sikkerhed, men hvis man er en mindre virksomhed på eksempelvis 1-10 medarbejdere er det ikke sikkert man har økonomi eller interesse i at have en IT ansvarlig ansat. Det vil dog være anbefalelsesværdigt at tage stilling til hvordan man er sikret, og ikke mindst hvordan man skal tackle den stigende trussel i fremtiden.
En mulighed vil være at benytte et eksternt sikkerhedsfirma, til både at sikre firmaets data, og ikke mindst kunne genskabe dem igen hvis uheldet er ude. En af de største udfordringer, udover et direkte økonomisk tab, kan være hvis en virksomhed mister alle deres data.
Forestil dig en håndværker der mister hele sin kundebase, en fotograf der ikke længere har adgang til sine billeder eller en bogholder der pludselig ikke kan finde regnskabet. Det kan på længere sigt have langt større konsekvenser end kun det økonomiske.
Det Kriminalpræventive Råd, og en række organisationer har lavet en kampagne kaldet Din virksomhed, dit ansvar som du kan læse om her: www.dkr.dk/dinvirksomhedditansvar
Vi giver her et overblik over de vigtigste punkter.
Hold altid programmer og software opdateret.
Skab et overblik over dine data og systemer.
Invester i en sikkerhedspakke, både med antivirus og backup.
Skab rutiner der giver gode digitale vaner.
Hvis man er en virksomhed som endnu ikke har taget stilling til sin IT sikkerhed, vil det være en god ide at starte hurtigst muligt. Brug eventuelt lidt tid på lave en udkast til hvad I kunne mangle, og tag eventuelt en ekspert eller IT kyndig med på råd. Dagene hvor det er ens revisor der tager sig af firmaets IT sikkerhed burde revurderes, da det ikke altid det er den bed.
Comments