top of page
Forfatters billedeLene Petersen

Digital svindel rammer kontaktløse kreditkort som aldrig før

Trådløs betaling gør det nemmere for dig – men også for tyvene. Tal fra Nationalbanken viser, at der sker seks gange så ofte svindel med kontaktløse betalingskort som for to år siden. Sidste år var der 9766 tilfælde af misbrug af stjålne eller tabte kontaktløse kort.

Et kontaktløst betalingskort er et plastikkort, som man kan betale med, uden at man skal indtaste en pinkode, og som benytter RFID-teknologi. RFID står for Radio Frequency Identification, og er en teknologi som gør det muligt at identificere et objekt på afstand, via radiobølger. Det er denne teknologi der bruges i de kontaktløse kreditkort. ”Det gode ved det kontaktløse kort er, at du ikke har brug for at bruge din pinkode, og det umuliggør så afluringen.


På den måde kan det kontaktløse kort faktisk forhindre noget af det lidt grimmere kriminalitet, hvor man får et stort udbytte,” fortæller Sune Gabelgaard, chef for svindel-bekæmpelse hos Nets.


Tyvene stjal i gennemsnit sidste år 3599 kroner i 2018, hvis de havde pinkoden og brugte en hæveautomat, hvorimod beløbet var væsentligt mindre blandt IT-svindel med kontaktløse kort: Her stjal tyvene i gennemsnit 157 kroner.

Stor stigning i IT-kriminalitet

Det Kriminalpræventive Råd anslår, at knapt 150.000 danskere udsættes for IT-kriminalitet herhjemme årligt. Det er en stigning på 10-15 procent hvert år. Flere eksperter frygter en massiv stigning i de kommende år. Dog fortæller Sune Gabelgaard, at man ikke skal være bekymret, hvis ens kort bliver misbrugt. ”Et kortmisbrug er et for meget, så man skal selvfølgelig passe på sit kort. Men hvis det bliver stjålet, er der ikke noget at være bekymret for rent økonomisk. Hvis der er misbrug på et kontaktløst kort, bliver man godtgjort af sin bank,” siger han, og fortsætter. ​”Vi befinder os i et våbenkapløb, hvor korttyvene hele tiden finder på nye tricks til at stjæle og misbruge betalingskortene, om det er i den fysiske verden eller ved et hack på nettet.


Men heldigvis er vi de senere år lykkedes med flere tiltag, som har slået dem et godt stykke tilbage.” I 2019 fik de kriminelle et samlet udbytte af deres svindel på 31 millioner kroner, men beløbet til trods var der dog tale om et udbytte, der var var 46 procent mindre end året før.

Teknologien skaber dog nye muligheder for de IT-kriminelle

I takt med at flere og flere danskere benytter kontaktløse betalingskort, stiger udbredelsen og tilgængeligheden også af ulovligt software, til at få fat i ens kortoplysninger. På op til 20 meters afstand kan professionelle cyberkriminelle scanne og kopiere data fra RFID-kreditkort.

Beskyt dig selv mod digitalt tyveri

Du kan blive udsat udsat for digitalt tyveri når som helst, så længe du har dit RFID-kreditkort på dig. Tyvene benytter sig af en RFID-NFC-scanner, og på den måde kan kriminelle nemt og hurtigt stjæle op til 200 kroner fra dig, samt dine kreditkort-informationer, som så igen kan misbruges og eventuelt sælges videre på det mørke net. Du kan dog sagtens komme tyvene i forkøbet ved at sikre dit betalingskort og dets følsomme data ved bruge særlige etuier og punge, der kan blokere for aflæsning.


Metal beskytter faktisk også, så hvis dit kort ligger bag mønter i pungen, kan det ikke aflæses. ”Hvis man frygter, at de forkerte får fat i ens kortoplysninger, kan man købe sådan en pung eller etui. Nogle siger, at man kan pakke sit dankort ind i sølvpapir, men man kan ikke være sikker på, om det virker,” fortæller Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert i CSIS. Den største trussel er ifølge Peter Kruse stadig afluring af pinkoden, som man nu kan undgå med kontaktløs betaling. Hos MyData kan man som komplet-kunde ringe og bestille et blokeringskort som du kan lægge oven på dit kreditkort og dermed holde det sikkert fra svindel med radiobølje-scannere.


Comments


bottom of page